• Flygfyrar Dk fyr DK08 Rödbyhamn | Ole Kortvig Historie, Nattpostflyv, Luftfyrtorn

Postflyv i Danmark og Luftfyret i Rødbyhavn - af Ole Korsvig

"Da jeg var med til at nedtage luftfyret i Rødbyhavn og er medlem af Flyvehjemmeværnets Luftmeldekorps, som har anvendt tårnet som observationspost, vil jeg gerne skrive lidt om, hvad det blev brugt til, og lidt om flynavigation dengang."

Natpostflyvning begyndte i USA I gamle dage, hvilket i denne forbindelse vil sige 1920erne, var der - i det mindste i Europa - stort set kun regelmæssig lufttrafik om dagen. Ja, mange steder, f.eks. i de nordiske lande, endda kun i sommerhalvåret. I USA var man derimod allerede i 1924 begyndt på regelmæssig lufttrafik om natten, dog kun med post, tværs over det amerikanske kontinent, fra New York til San Francisco. Den planmæssige flyvetid var 29 timer 15 minutter i østlig retning og 34 timer 20 minutter i vestlig, og der blev skiftet piloter seks gange undervejs. Set med moderne øjne var det lang tid, men i forhold til jernbaneforbindelsen indebar det dog en besparelse på mellem to og tre døgn. Natpostflyvningen voksede støt, og allerede i 1929 blev der transporteret 4 millioner kg luftpost. Instrumentflyvning (blindflyvning) i moderne forstand var ikke mulig på denne tid. Der var nærmest tale om en slags nat-VFR, for at bruge et moderne udtryk, hvor man fløj med jordsigt, og for at lette navigationen om natten blev der opsat et stort antal luftfyr: På de egentlige lufthavne havde man et kraftigt fyr, der på en klar nat kunne ses omkring 160 km væk, og på nødlandingspladserne havde man lidt mindre kraftige fyr med henved 100 km rækkevidde. Men ikke nok med det. Langs luftruterne var der med 5 km mellemrum små acetylengasfyr, der blinkede hvert sekund, dag og nat. Senere gik man dog over til lidt større afstand mellem fyrene, 15 til 25 km. I begyndelsen af 1930 var der ca. 15000 km belyst luftrute med ca. 1400 luftfyr og ca. 250 belyste flyvepladser.

Billeder og billedtekster tilføjet af Bo Justusson Billede 1. Tidlige fly til luftpost i USA var Airco DH-4, gamle bombefly fra 1.VK Postsække var på forsædet, og piloten sad i baksitsen. Billede 2. Flyruter for luftpost i USA 1927. Dem med dobbelte linier havde belysning.

Natpostflyvning i Nordeuropa Men også i Europa indså man efterhånden, at det var nødvendigt at flyve om natten, hvis man ville have regelmæssige postflyvninger. Kun derved kunne man den gang regne med at få luft-trafikken i økonomisk balance. Foregangslandet var Tyskland, hvor man allerede i 1931 havde 1500 km belyst luftrute. Herhjemme begyndte man på natpostflyvninger i sommeren 1930, da Det Danske Luftfartselskab (DDL) i samarbejde med svenske AB Aerotransport (ABA) og Deutsche Lufthansa åbnede en rute fra Malmø over København til Hannover til Amsterdam. Ruten blev i 1930 kun befløjet forholdsvis kort tid, vel nærmest som et forsøg, idet der ikke var opstillet særlige luftfyr. Man måtte gøre brug af de almindelige fyr for søfarten. Året efter (1931) blev der imidlertid opsat luftfyr på ruten København-Hannover. På det danske afsnit (Kastrup-Rødbyhavn, en strækning på 135 km) ville man gerne have otte fyr samt et hjælpefyr i Karlstrup, så man ikke behøvede begive sig ud på de 23 km over Køge Bugt (man fløj med enmotorers fly, og motorernes driftssikkerhed var ikke som i dag). I første omgang måtte man dog nøjes med fem fyr, nemlig Karlstrup, Bunderød, Sjolte, Vigsnæs og Rødbyhavn. Fyrene blev leveret af firmaet Julius Pintsch i Berlin. Det var et elektrisk drejelinsefyr med to linsesystemer, mellem hvilke der var en rørglødelampe på 1500 watt. Den brugte den specielle spænding 55 volt. Egentlig var der to lamper, men den anden var en reserve, der automatisk trådte i funktion, hvis hovedlampen brændte over. Fyrtårnene var 20 m høje gitterkonstruktioner, leveret af Vølund. Fyrene tændtes og slukkedes automatisk på forudindstillede tider, idet de var forsynet med et urværk med en gangtid på 24 døgn mellem hver optrækning. Som skibsfartens fyr blinkede også luftfyrene, nemlig lys i 0,15 sekunder og derefter pause i 3,85 sekunder. Lyset var hvidt undtagen for Rødbyhavns vedkommende, der gav hvidt lys fra 353° over nord til 83° og derefter rødt lys. Lyset udsendtes i et snævert felt, der dannede en vinkel opad fra horisonten på ca. 40°. Luftfyrkæden blev taget i brug i slutningen af juli 1931 og var det år tændt fra kl. 00.30 til kl. 04.00 - men kun i de par måneder, der var tilbage af lufttrafiksæsonen. Natpostflyvning om vinteren var det endnu for tidligt at tænke på. Et par år senere blev der opsat endnu tre luftfyr, nemlig Amager Syd ved Kongelunden, Jernen og Stuby. De indgik i regelmæssig drift pr. 1. august 1933. Det år var brændtiden fra kl. ca. 22 til solopgang - men kun til 30. september. Så gik luftfarten i vinterti.

Billede 3. Kort der viser flyvfyrleden i Danmark. Google Maps, BoJu. 1= Amager Syd,  2=Karlstrup,  3=Jernen,  4= Bonderød (N Fakse),  5= Sjolte (N Præstø),  6= Stuby (V Vordingborg),  7= Vigsnæs,  8= Rødby Havn,  P= Puttgarden. Billede 4. Elektrisk drejelinsefyr fra firmaet Julius Pintsch. Bevaret i VL terminal i Kastrup. Billede Poul Broholm. Billede 5. Fyrtorn i Danmark, 20 m høj, blev leveret af firmaet Vølund.

Slukket 1939 - 1945 Den 5. september 1939 blev alle luftfyr slukket, men nu var det ikke, fordi sommersæsonen var forbi for luftfarten. Det var udbruddet af anden verdenskrig, der var årsagen, og der skulle gå seks år, før fyrene blev tændt igen. Den 13. september 1945 meddelte Efterretninger for Luftfarende (datidens NOTAM), at luftfyrene nr. 1 Amager Syd, nr. 2 Karlstrup og nr. 3 Jernen normalt ville være tændt daglig fra kl. 21.00 til 02.00, men fra 15. november samme år var det kun nr. 1 der var tændt, nu allerede fra kl. 16.00 til 02.00. Årsagen til at dette fyr blev holdt i gang var, at det også tjente som markeringsfyr for Kastrup Lufthavn. I juli 1946 var fyrkæden så småt i gang igen. Amager Syd, Jernen, Bunderød, Sjolte og Stuby var i drift fra solnedgang til solopgang, og senere på året kom også Vigsnæs og Rødbyhavn med. Karlstrup figurerer derimod ikke mere i fyroversigterne - nu behøvede man åbenbart ikke længere den sikre vej over land, men kunne flyve direkte mod Kastrup. Radiofyrer ersatte optiske fyrer Men fyrkæden havde ikke mange år igen. Den tekniske udvikling, bl.a. radiokompasset, havde gjort de optiske luftfyr overflødige, og pr. 1. april 1949 blev de danske luftfyr taget ud af drift. Bunderød var dog allerede lukket pr. 28. december 1948. Amager Syd, der som nævnt tjente som identifikationsfyr for Kastrup, blev dog bevaret, men flyttet til landsbyen Ullerup, noget tættere på lufthavnen. Det siges, at det skyldtes militært pres, idet der var nogle der var utilfredse med, at det i sin oprindelige position også viste, hvor Kongelundsfortet var beliggende. I september 1950 var fyret i drift på sin nye plads, hvorfra det kunne fortsætte med at udsende et blink på 0,15 sekunder og derefter holde pause i 3,85 sekunder de næste 24 år. De senere år var det dog vist mest lystsejlere og fiskere, der havde gavn af det. Luftfarten havde i hvert fald ikke megen brug for det længere, og i slutningen af 1974 blev det slukket for bestandig. Og et års tid senere, helt nøjagtigt den 18. december 1975 om formiddagen, blev luftfyret i bogstaveligste forstand nedlagt - ved hjælp af et par traktorer fra Københavns Lufthavnsvæsens marktjeneste. Forinden havde man dog demonteret selve lampehuset og forsigtigt firet det ned. Det står nu i VL-terminalet pa Kastrup , så det kan være med til at fortælle historien om et af de første luftfartnavigatoriske hjælpemidler.

Billede 6. Lastning af postsække for turen Stockholm - Malmö - København - Europa. Flyet er et Junkers W-33. Bemærk den åbne kabinen. Pladen lyder: "Night Air Mail Stockholm Amsterdam London Paris" (Klik for ett større billede) Billede 7. En Junkers Ju-52 på Bulltofta 1934. Større fly havde en radio-pejle-anlæg om bord, der gav retning til radio beacons. Du kan se den runde antenne over cockpittet. Det blev vendt til maksimum, hhv. minimum signalstyrke imod radiofyret.     Bild 8. Retningen blev vist med     kursmarkør (a.)   eller  radio kompas (b.) Billede 9. Ullerup fyrtorn trukket ned af en traktor, 1975 (dårlig kopi)

Vejrtjeneste Der skal også her siges et par ord om den vejrtjeneste, man havde til rådighed på den tid (1925 til ca. 1950). Nogen kan måske huske, at der på diget ved Rødbyhavn, omtrent hvor nu færgeleje 0 ligger, lå et lille træhus, hvor der foran var opsat en lille vejrstation. Det var havnefogedens hus. Efterhånden som flyvemaskinerne forbedredes, og ruteflyvningen strakte sig over et længere tidsrum i sæsonen, indførte de forskellige luftfartsselskaber deres egen vejrtjeneste, der bestod i telefonopringninger med forespørgsel om vejret til de forskellige steder beliggende i nærheden af luftruterne. Således forhørte man sig for Hamborg-rutens vedkommende om vejret i Køge, Fakse Ladeplads, Stavnstrup, Vordingborg og Rødbyhavn, og fik oplysning om vejrforholdene på den tyske del af ruten ved telefonopringning til lufthavnen i Hamborg. Før afgang fra Kløvermarken ringede den vagthavende assistent, eller luftfartsselskabets altmuligmand, tykke Hansen, til havnefoged Nielsen i Rødbyhavn og spurgte ham, hvordan vejret var på de kanter. Han stak hovedet ud af sit lille skur på diget ved havnen og meddelte beredvilligt sine iagttagelser. Der knyttedes i årenes løb mange varme venskaber mellem den trofaste havnefoged og de mange danske og udenlandske piloter, han efterhån-den oplevede at se passere hen over sin lille vejrstation på vej ud over eller ind fra Fehmernbælt.

Billede 10. Flyvning om natten var meget farligt i dårligt vejr. En ulykke i tåge fandt sted i 1932 øst for Amsterdam, den svenske pilot K.G.Liljeberg og navigatør Nils Otter Farm døde. Billede og tekst frar "Luftpostens Historia i Norden" av Lüning (1976). (Klik for et større billede)

Luftfyrtårnet i Rødbyhavn Luftfyret i Rødbyhavn fik en lidt anderledes status end de andre fyr, idet der allerede i 1948 blev opsat et radiopejlefyr i et lille træhus imellem benene på tårnet. Selve lampehuset er formodentlig nedtaget i ca. 1949-50, skæbne ukendt. Tårnet i Rødbyhavn blev endvidere anvendt som luftmeldepost af Luftmeldekorpset, da dette korps blev oprettet som en del af Hjemmeværnet i 1950. Der var ca. 400 luftmeldeposter fordelt i hele landet, hvorfra man kunne observere og melde om overflyvning af militære fly, som en vigtig del af Danmarks militære overvågning af luftrummet. Der blev i tårnet anbragt en platform ca. 2/3 oppe, hvorfra luftmeldefolkene kunne stå sikkert og observere. Men i 1965 blev det forbudt at kravle op i tårnet, da dets tilstand var dårlig, og Luftfartsdirektoratet, som stadigvæk ejede tårnet, var ikke interesseret i at istandsætte det, så luftmeldefolkene måtte melde fra jorden, og i 1974 flyttede posten til kommunens pumpestation på diget øst for havnemolen, hvor den stadig er i dag. 1975 - siste tårnen nedtages I vinteren 1975, omtrent samtidig med nedtagningen af luftfyret i Ullerup, fik luftfartsdirektoratet i Codanhus et brev fra havnemyndighederne i Rødbyhavn, hvori man henstillede, at tårnet blev istandsat eller nedtaget. Da vi i Luftmeldekorpset fik nys om, at vores gamle tårn skulle nedtages, tilbød vi at fjerne det omkostningsfrit, mod at vi fik jernet. Luftfartsdirektoratet var glade til, og vi tog det ned ved at overskære tre af benene, hvorefter vi trak det ned med en traktor. Derefter blev det skåret i småstykker og solgt som gammelt jern. Det var det sidste af luftfyrene, der blev nedtaget. Rester På vej til stranden, foran diget i svinget, kan man stadigvæk se aftryk i jorden, hvor de fire betonfundamenter til tårnet har stået. Som en lille kuriositet kan jeg fortælle, at min morfar, Marius Larsen, var med til at bygge tårnet i 1932, og jeg var selv med til at nedrive det i 1976. /Ole Korsvig, Rødby Kilder: Flyvehistorisk Tidsskrift Flyvehåndbogen 1939 Bogen "Det lå i luften" Egne notater Artiklen blev oprindeligt udgivet i Årbog 2003 fra Rødby / Holeby Lokalhistoriske Arkiv Adresse: Kirkeallé 1, 4970 Rødby e-mail: rodbylokalarkiv@pc.dk

Billede 10. Fyrtårne i Rødby Havn, efter fjernelse af forlygten. Du kan se platformet for Hjemmeværnets luftovervågning (2/3 op); og på jorden er synligt et træskur for anlægget. Foto fra Rødby/Holeby Lokalhistoriske Arkiv. Mere om radiofyret af: Erling Andersen, Dragør: "Radiofyret (RY) i Rødbyhavn var placeret ved luftfyret og idriftsat 28.april 1947. Nedlagt 29. juli 1965. - En VOR station oprettet 6. juli 1961 ved Gedser på 54 37 05. N, 11 56 01 E." Billede 11. De fire gamle betonfundamenter til tårn i Rødby havn kan også ses i luftfotos (eniro.dk). De er lige nord-vest for havnen.

Bo Justusson, Stockholm
Kontakt: justusXownit.nu - erstatte X med @.
Opdateret: 2012-04-04 (med billedtekster på dansk)