T.h. Google Maps karta Kastrup: U= Ullerup, T=Terminaler, K=Kontrolltorn, L= VL-huset, V,O= brandstation Vest och Øst.
Fyren stod på inflygningslinjen till bana RWY 04R. Troligen som hjälp för VFR-flyg vid dis och dimma (tåge).
• Flygfyrar Danmark ⇑ ⇓ | Fyr DK01u Amager Syd, Ullerup
WGS84: N 55° 35.000', E 12° 36.110' decimal: 55.58333, 12.60184
Fyren stor först längst i söder vid Kongelund, men flyttades till Ullerup 1951 (enligt granne).
Innehåll: 1) Bevarad strålkastare. 2) Nedtagning, historik. 3) Pouls berättelse. 4) Köpenhamns flygplats.
5) Flygfoto. Rest av fundament. 6) Flygmuséer, Länkar.
Tack till Dines Bogø och Poul Broholm för fakta och bilder.
Tolkning: Jag tror att fyrleden för nattpostflyget lades ner kring 1950, samma skedde i Sverige,
och att fyren sedan användes som inflygningsfyr för VFR-flyg till Kastrup.
Fyrens läge är nämligen precis på inflygningslinjen till bana RWY 04R.
I Göteborg-Torslanda använde man en ljusfyr på detta vis, se sidan:
› fyr 134G Göteborg, Torslanda
K Här behövs kontroll med trafikledare från tiden!
T.v. Fyrens bevarade strålkastare, höjd 2 m, foto Poul Broholm. Mitt Fyrtornet, bild från nedtagningen 1978-12-18.
T.h. Google Maps karta Kastrup: U= Ullerup, T=Terminaler, K=Kontrolltorn,
L= VL-huset, V,O= brandstation Vest och Øst.
Fyren stod på inflygningslinjen till bana RWY 04R. Troligen som hjälp för VFR-flyg vid dis och dimma (tåge).
T.v. Karta 1946 som visar fyrens första placering.
T.h. Skylt som fanns på grinden (dk: lågen) in till fyren:
T.v. Fyrlampan monteras ner. T.h. Tornet dras ner av traktorer. Foto ur Kastrup-magasin, via Poul Broholm.
på danska| Luftfyret på Amager er nedlagt | ||
|
"Den 18. december 1975, en frostklar formiddag, satte KLV's marktjeneste et
effektiv punktum for et af de allerførste navigatoriske hjælpmidler for flyvning
til og fra Københavns lufthavn: luftfyret i Ullerup.
Det er et års tid siden, at luftfartsvæsenet nedlagde anvendelsen af luftfyrene. Dette med at kigge sig frem fra fyr til fyr passede ikke riktig i moderne navigation. I de sidste år blinkede fyret nok mere til glæde for Amagers befolkning och lystsejlerne i Øresund och Køge Bugt end egentlig til videra gavn for luftfartøjerne. Den første officielle meddelelse om luftfyret finder vi i »Efterretningen for Luftfarende« i 1933. Der ar dengang etableret en kæde af luftfyr fra vort nummer 1 »Amager S«, over »Jernern«, »Bonderød«, »Sjolte«, »Stuby«, »Vigsnæs« til »Rødbyhavn«, altså ruten Kastrup-Køge-Faxe-Præstø-Vordingborg-Saxkøbing-Rødbyhavn. Og siden har luftfyret trofast udsendt hvidt blink i 0,15 sekunder og pause i 3,85 sekunder - fra solnedgang til solupgang - indtil september 1939, hvor krigens skygge sænkede sig over landet og også slukkede fyrene. |
Først i november 1945 begyndte tingene at blive normale for flyvningen. Fyrene
tændtes i tiden klokken 1600-0200 fra 15. november 1945 og fra juli 1946
blinkede de igen hele natten fra solnedgang til solopgang.
Ny placering Luftfyr nummer 1 stod dengang ved Kongelunden, som det fremgår af kortet fra 1946. Imidlertid var »man« utilfreds med, at fyret således markerede også Kongelundsfortet og forlangte det flyttet til en mindre militær position. I 1950 sluttedes en kontrakt mellem luftfartsdirektoratet, repræsenteret ved ministeriet for offentlige arbejders anlægsdirektorat, og gårdejer Henrik Henriksen, Ullerup pr. St. Magleby. Herefter tillod gårdejeren opstilling af et luftfyr med tilbehør - og i forbindelse hermed også støbning af betongfundamenter - på et areal af sin jord øst for gården. Også indføring af stikledning og kabellæggning tillodes, ligesom gårdejeren tillod anlægsdirektoratet at fjerne nogen bevoksning - 2 frugttræer og en hæk. |
Og på de 2 frugttræeres och hækkens plads stod så luftfyret. Det fik endda lov at
deltage i den første utvikling bort fra de rent visuelle navigationsmidler: da
radiokompasset inførtes, blev senderne hertil, de såkaldte NDB'ere, flere steder
anbragt i luftfyrene, således også i »Amager S«.
Men VOR og RADAR og alle de andre tekniske fremskridt gjorde efterhånden luftfyrene overflødige, og KLV har nu nedlagt tårnet, inden møl og rust gjorde det. Tårnet nedlægges Det var et koldt og blæsende job for KLV's marktjeneste at arbejde oppe i toppen av fyret - for lampehuset og dets fundament skulle sikres for eftertiden. Det kan en dag i et dansk flyvesmuseum være med til at fortælle historien om den første form for navigation. Lampehuset blev skilt ad deroppe og firet i sikkerhed, og så kunn man løsne et par bolte i fundamentet og lade er par traktorer tage sig af resten. Og medens gårdejer Henriksens høns undrende så til, kunne teknisk tjeneste skære fundament fra - resten er skrot." /M |
på danska| Her er min historie om luftfyret i Ullerup | ||
|
"I 1973-74 kom min gode ven luftfartskontrollør Leo Mortensen og fortalte mig at Ullerupfyret
skulle nedlægges og det var lufthavnens marktjeneste som skulle sættes på den opgave.
Leo og jeg var begge medlemmer af flyvemuseets støttegruppe og vi gik ind for at bevare så mange effekter fra dansk flyvning som muligt. Det var sådan set kun den blinkende lampehus i messing som ikke måtte blive ødelagt. Men hvor kunne vi opbevare sådan en stor tingest? Jeg havde jo startet med at udstille ting og sager ude på lufthavnens nye brandstation VEST 1973 [bild nedan] og jeg mente godt jeg kunne finde en god plads til fyret. |
Da dagen oprandt og markens folk skulle skære masten med luftfyret ned var Morten på pletten
med kolde bajere så folk ikke blev tørre i halsen.
Sammen fik de ordnet et kransystem som skulle sænke luftfyret pænt ned til en ventende vogn. Det fik ikke en skramme og alle glas var i behold. Det blev stille og roligt kørt ud til station-VEST og henstillet på vores depot. Jeg allieret mig siden med nogle friske smede som tog mål af fyret og fremstillede et smuk lille bærefod fyret kunne hvile sig i. Brandmændende fik lampehuset gjort hel rent og pudset fint op. Vi placerede fyret æige inden for hovedindgangen og fik elektrikerne til at lave strøm til det. Vi skiftede det klare lys ud med blåt, og så stod det og blinkede når vi havde et jubilæum på stationen. |
Da Danmarks flyvemuseum i Billund blev indviet 1990 havde vi flyttet fyret derover og bygget en stand
som viste hvad det havde tjent lufthavnen med.
Da Billund lukkede 1997 blev fyret sendt til Helsingør og henstillet i et hjørne. Jeg gik i forhandling med museet om en overflytning af fyret tilbage hvor det kom fra. Det var en svær nød at knække, men det gik og nu står luftfyret indenfor i den smukke VL-bygning [bild nedan] på sin lille fod. Fyret stod lukket inde på et areal ude i Ullerup, og på hegnet hang et rødt skilt som lufthavnstilsynet havde opsat. Her stod at det er forbudt at indtræde på arealet ved luftfyret, og man blev straffet efter en paragraf osv. Det tog mig utrolig mange år at få museet til at afgive dette skilt, men nu er det i nærheden af lampen. Det er sådan set hvad jeg har været indvolveret i med fyret!" /Poul Broholm |
Flygfoto från Google Maps, tillägg BoJu: T= Terminaler, H= Hangarer, uppställning, K= Kontrolltorn,
V,O= Brandstation Vest och Øst, L= VL, Vilhelm Lauritzen terminal 1939, flyttad 2 km västerut,
U= Ullerup flygfyr - söderut, B= Öresundsförbindelsen först tunnel sedan Bro.
Landningsbanor: |= Runway 04L/22R,
||= Runway 04R/22L, |= Runway 12/30.
Notera: Landningströsklarna (Threashold) är något indragna. Englandsvej går i en tunnel under landningsbanan.
Vilhelm Lauritzen terminalen, byggd 1939 i funktionalistisk stil, foto från www.cph.se, länk nedan.
Foto: Brandstation Vest och Øst (nedan), från broschyr om CPH Brandtjeneste, länk nedan
Kravet på insatstid är max 3 minuter. Därför behövs flera stationer.
Jämförelse av dansk och svensk strålkastare. Båda höjd 2 m.
Den svenska finns på Tekniska Muséet Stockholm, foto Bo Justusson.
Längst t.h. bild från när Poul och Leo räddat fyren.
Originalbilden på strålkastaren. Den vackra kvinnans varma leende är riktat till fotografen och äkta maken, Poul Broholm!
Fotot visar också att man renoverat den funktionalistiska inredningen i VL-huset, fler husbilder på länken nedan.
T.v. På detta flygfoto från 1975 ser man tydligt skuggan av flygfyren i Ullerup. T.h. Google Maps idag.
Flygfotot är från webbplatsen: www.flygfotoarkivet.dk/taarnby , och är framtaget av Dines Bogø.
|
Flygfyren vid Ullerup flyttades hit år 1951 och togs ner 1975.
Uppgifterna är från mannen på bilden som bor på gården på vars mark fyren stod! Han berättade vidare att man fick 100 kr per år i ersättning för olägenheten med fyren. Fyren syntes på långt håll och när han besökte Köpenhamn så kunde han ibland se ljusglimtar från "sin" ljusfyr på himlen. Kvar idag finns fyra betong-fundament för mastens ben, dolda under vegetation. Foto och fakta 2010 av Dines Bogø. |
Sidan uppdaterad: 2011-07-04, Bo Justussson, Stockholm
Kontakt: justusXownit.nu - byt X mot @