• Flygfyrar Danmark Översikt Fyrleden i Danmark

Översikt: Flygfyrled i Danmark: Köpenhamn - Rödby

I Danmark anlades en nattflygled med ljusfyrar mellan Köpenhamn-Kastrup och Rödbyhamn. Den fortsatte sedan i Tyskland ned till Hannover. Nattpostflyget från Helsingfors, Stockholm och Oslo gick via Danmark. Boken Flyvebogen (1946) och Landsarkivet i Vordingborg har fakta, som jag återgivit nedan. Sjökort. Läget för fyrarna kan ses på sjökort från tiden. Jag har lyckats hitta ett sådant i den charmiga kartbutiken VÖBAM i Stockholm: "Öresund och Hamrarne, Nr 35" reviderat till 1939, skala 1:200 000. Bilder från det ska komma. Målebordsblade. Detta är kartor över Danmark i skala 1:20 000. Äldre sådana har lagts ut på Internet fritt tillgängliga av danska kartmyndigheten Kort- & Matrikelstyrelsen www.kms.dk . En finess i visningen är att man kan jämföra gamla och nya kartor lagda bredvid varandra. Länkar finns nedan. Foto t.v. Strålkastare till flygfyr på Amager, foto Poul Broholm. Mer om den på sidan: DK01u Amager, Ullerup!

Fyrsidor, hjälp med inventering behövs, K

Kungörelser 1931 och 1933 om nya fyrar

Efterretninger for Luftfarende 1931. De första 5 fyrarna klara. Arbetet utfördes i regi av Ministeriet for Offentlige Arbeijder.
Skannade bilder genom Erling Andersen, Dragør. Inlagda här 2011-01-14.


Efterretninger for Luftfarende 1933. Alla åtta fyrar klara. Fram till september skulle de lysa från kl.22 till soluppgången.

Danmarks flygfyrar Köpenhamn-Rödby, 1930-talet

Kartor med Google Maps: t.v. Köpenhamn Amager (zoom=11),     t.h. översikt av flygledens norra del (zoom=9)
K= Kastrup, Köpenhamn flygplats, M= Militär sjöflygplats,   B= Bulltofta, Malmö flygplats, 
Flygfyrar: 1= Amager Syd (gul första, vit senare Aero,  röd radio RC),  2=Karlstrup,  3=Jernen,  4= Bonderød, Fakse,  5= Sjolte N Præstø

   

Kartor med Google Maps: t.v. flygledens södra del (zoom=9),   t.h. Rödbyhavn (zoom=12)
Flygfyrar: 5= Sjolte N Præstø,  6= Stuby V Vordingborg,  7= Vigsnæs, Lollands NO hjørne,   8= Rødby Havn (var? exakt läge okänt).
Nødlandingspladser: F= Fedet/Feddet flyveplads,  R= Rødbyhavn nødlandingsplads.
Dagens flygplats: L= Lolland-Falster Lufthavn (Maribo airport), oprettet 1965.   P= Puttgarden på ön Fehmern, Tyskland.

   
 

Flyvebogen (1946) - fakta och bilder

"Flyvebogen", redigeret af John Foltmann, første bind, Westermann, København 1946.
Den har bl.a. ett kapitel om "Blindflyvning" och ett om "Flyvning om natten".
Här ett utsnitt om flygfyrar och en bild, från sid 898-9.

    "Her i Europa ver det Tyskerne, som först kom i Gang med regelmässig Ruteflyvning om Natten. Det skete i 1926. De indrettede Sträkningen Berlin-Königsberg til Natflyvning som et Led i "Storruten" fra London til Moskva. Passagererne rejste f.Eks. fra London Mandag Morgen, ankom til Berlin henunder Afte, fortsatte med Natruten östpaa ver Midnatstid, näede Köningsberg Tirsdag Morgen og flöj videre til Moskva, hvor de landede Tirsdag Aften.

    Paa den ca. 600 km lange Sträkning blve der for hver ca. 30 km opstillet et kraftigt Drejelinsfyr, hvis Lyskegle under middelgode Vejrforhold kunde ses i en Afstand af ca. 60-100 km, og imellem disse mange Luftfyr anbragtes for hver 5 km et mindre orangefarvet Neonlysfyr. Desuden blev der anlagt et Antal Hjälpelandingspladser, og hele Sikringssystemet paa den natlige Luftrut fungerede saa godt, at Tyskerne gik i Gang med at indrette flere indenlandske Sträkninger til Natflyvning.

    De oprettede natlige Luftruter kom i förste Räkke Postbefordringen til gode, og det varede ikke mange Aar, inden de nordiske Lande ogsaa begyndte at lade en Del af Posten befordre ad Luftvejen om Natten. Der blev i 1930 oprettet en Natpostrute fra Malmö via Köbenhavn og Hannover til Amsterdam, og to Aar senere lägges Ruten om, saaledes at Det Danske Luftfartselskab kun flöj Köbenhavn-Hannover, hvorfra Natposten förtes videre til henholdsvis London og Paris af andre Landes Luftfartselskaber.

    Til dette Formaal indrettedes Stræckningen København-Rødby til Natflyvning; der blef opstillet fem Luftfyr ved henholdvis Karlstrup, Bunderød, Sjolte, Vigsnæs och Rødbyhavn, og der blev anlagt Hjælpelandingspladser paa Fedet N.f. Præstø of ved Rødbyhavn.

En tilsvarende Sikringstjeneste blev oprattet av Tyskerne paa Stræckningen fra Femern til Hannover.  Fra 1936 blev den danske Natpostrute gennemført hele Aaret rundt, og den Sukces, som den efterhaanden fik, blev brat afbrudt af Krigsutbruddet i September 1939.

FIG. 662. Et Luftfyr paa Strækningen København-Rødby."
- - - - -
Anm. Fedet = Feddet, halvö norr om Præstø.

Lokalarkivet i Vordingborg - Om flygfyrar

› Lokalarkivet i Vordingborg - har på sin webbplats efterlyst information om flygfyrar:

"Torsdag den 10. september 2009
Vi søger oplysninger om, og billeder af: Luftfyret i Stuby.

I 30erne blev der til natflyvning på ruten København-Hannover bygget syv luftfyr i Danmark. Luftfyrene var placeret på en 20 m høj gittermast, der var malet rød og hvid. De lå på en ret linie med det første på Amagers sydvestlige hjørne, derefter Jernen på sydsiden af Køge Bugt, Bonderød vest[nord?] for Fakse, Sjolte nord for Præstø, Stuby vest for Vordingborg, Vigsnæs på Lollands nordøstlige hjørne og endelig Rødby Havn.

Fyret i Stuby kom i drift 1. august 1933, og blev slukket 30. september samme år; der var kun natflyvning i sommerhalvåret. Fra 1936 blev der fløjet hele året indtil 5. september 1939. Luftfyrene var slukket under 2. verdenskrig og blev først tændt i sommeren 1946, men blev sat ud af drift 1. april 1949, fordi mere moderne navigationsudstyr gjorde dem overflødige. Luftfyrene på Amager og ved Rødby Havn blev revet ned i 1975-76, men hvor længe stod luftfyret i Stuby?

To gange grundstødte et skib på Knudskov Rev, fordi man forvekslede luftfyret med fyret ved Ore, d. 21. december 1947 var det m/s Rentala af Århus på vej fra Kolding til København med en ladning brunkul, og den 17. juli 1948 var det m/s Glittertind af Åbo på vej fra Nyborg til Gdynia.

Efter 1949 blev luftfyret brugt til luftmeldepost af flyvehjemmeværnet, men hvor længe?

Lokalarkivet i Vordingborg vil meget gerne have oplysninger om disse luftmeldeposter.
Og meget gerne BILLEDER ( vi har ikke et eneste ).
Endelig vil vi gerne vide, hvornår luftfyret i Stuby blev revet ned.
Indsendt af Lokalarkivet kl. 11.05, 0 kommentarer."
- - - - -

Länkar, Referenser

• "Luftfyrene i Danmark" av Hans Kofoed, Flyvehistorisk Tidsskrift, 1978, Nr.1,
    Dansk Flyvehistorisk Forening. (1978:1 är udsolgt enligt Artikelregister).
    › Dansk Flyvehistorisk Forening, www.danfly.dk
    › Artikelregister (1967-2007)
  
• KMS, Kort- og Matrikelstyrelsen, Danmark - KMS är Danmarks kartmyndighet.
    KMS har många Internet-tjänster, bl.a. Historiske kort. (DK kort = karta).
    Flygfyrar syns på Målebordsblade DTK/Lave 1928-1945.
  › KMS Kort på nettet - Vælg søgefunktion: Stednavn - och skriv in ett ortnamn. (DK-tecken att kopiera: æ ø )
• Bok "Flyvebogen", redigeret af John Foltmann, første bind, Westermann, København 1946.
• Lokalarkivet i Vordingborg - har på sin webbplats efterlyst information om flygfyrar, se ovan.
• Lolland-Falster Lufthavn - "Maribo airport" - Wikipedia Lufthavne i Danmark idag.
• VÖBAM kartbutik - har mängder av gamla kartor och sjökort. Regeringsgatan 77, Stockholm.
• Militære efterretninger fra Lolland, Falster og Møn. Spionage mod den tyske værnemagt 1941-45.
  › Rødby, Rødbyhavn - med bl.a. fakta om Nødlandingspladsen, utdrag se ovan.
   

Danska ord och facktermer, för Sök = Søg

Benämningar på danska enligt Wikipedia Lufthavne i Danmark:
"...flyvepladser der anvendes til fast kommerciel flyvning, kategoriseres som lufthavne, mens ubetjente flyvepladser og private flyvepladser kategoriserers som flyvepladser. Militære flyvepladser er angivet under flyvestation."

flygplats (större) = lufthavn
flygplats (mindre) = flyveplads
flygfyr = luftfyr, som även betyder bilvärmare.
fyr = fyr, som även betyder pojke/grabb.
fyrtorn = fyrtårn
karta = kort
sjökort = søkort
gamla/historiska sjökort = gamle/historiske søkort
Östersjön = Østersøen
Femer Bælt, Rødby, Rødbyhavn
å, ä, ö = aa, æ, ø
Å, Ä , Ö = Aa,
kortlægning
båke = sømærke af stål eller træ og malet i stærke farver. Kan ha fyr eller radiosender.
Översättning se Google Översätt, från danska till svenska eller tvärtom.